Ellemosevej 17, 3630 Jægerspris

Helårsanvendeligt sommerhus med udsigt over marker og Ellemosen

Ejendommen er beliggende på meget eftertragtet vej i starten af sommerhuskvarteret Over Dråby Strand. Området er kuperet. Denne ejendom ligger PÅ TOPPEN og har derfor en skøn udsigt.
Huset er charmerende med loft til kip og overvejende trægulve samt træbeklædning på vægge og lofter. Det er velindrettet med rummelig entre, stor stue med spiseafdeling som har udgang til overdækket terrasse og halvåbent køkken. Køkkenet er med hvide Vordingborg køkkenelementer fra 2008 og massive køkkenbordplader. Der er indbygget opvaskemaskine og ovn som aldrig har været brugt samt keramisk kogeplade. Endvidere ældre køleskab. Huset har 2 soveværelser, det ene er på 15,4 m2 med egen ind-/udgang samt badeværelse med brus og varmtvandsbeholder.
Ejendommen sælges som dødsbo og mangler finish, både indvendigt og udvendigt og udbydes derfor til en meget lav pris. Som supplement til Tilstandsrapporten foreligger notat fra byggesagkyndig som udtaler, at ejendommen generelt skønnes at være opført i gode byggematerialer og fremstår i rimelig stand, dog har især vedligeholdelsen været noget mangelfuld i de seneste år, ligesom der mangler afslutning af den sidste tilbygning. Tilstandsrapportens RØDE og GULE anmærkninger for sommerhuset skønnes at kunne udbedres for 139.000 kr., inkl. lovliggørelse af den seneste tilbygning på 9 m2. Derefter indeholder Tilstandsrapporten kun GRÅ anmærkninger som er typiske kosmetiske anmærkninger eller skader som ikke kræver udbedring. Tilstandsrapporten har ingen ”undersøges nærmere” bemærkninger.
Ejendommen ligger på lukket vej som er asfalteret og i veletableret og roligt område med rigt dyreliv. Der er gåafstand til Issefjorden og skønt fjordområde med børnevenligt strandområde.
Der er kort afstand til Jægerspris, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Området byder på masser af smuk natur, herunder Nordskoven med DE TRE EGE, Jægerspris Slot, Golfbane og lystbådehavne samt populære ishuse og naturlejeplads. Og der er kun 10 minutters kørsel til den smukke gamle købstad Frederikssund med sin hyggelig gågade og Nordsjællands største shopping center. Se gerne yderligere oplysninger om området på

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.