Slangerupgade 25A, 2. th., 3400 Hillerød

Totalistandsat lejlighed i den eftertragtede Ejerforening Birkeparken

Birkeparken er en grøn oase midt i Hillerød. Lejligheden ligger i gåafstand til det meste: indkøbsmuligheder, Shoppingcentret Slotsarkaderne og børnepasning. Frederiksborg Slot ligger for enden af gaden.

Der er også gå-afstand til busstoppested og i cykelafstand ligger S-toget med gode forbindelser til København og resten af Nordsjælland.

Lejligheden er rummelig og velindrettet med stor entré, køkken med spiseplads, badeværelse, stor stue med udgang til altan samt 2 soveværelser. Den er nyistandsat fra A-Z og fremstår flot og indflytningsklar. Alt er udført i håndværksmæssig god kvalitet og i gode materialer. I april 2020 er der etableret nyt hvidt Vordingborg køkken med sorte bordplader, sort klinkegulv og Blomberg hårde hvidevarer, helt nyt badeværelse med brusafdeling med glasvæg, vaske/tørremaskine og gulvvarme. Alle vægge er pudsede, spartlede og med hvidmalet filt. Lejlighedens parketgulve er ny-afhøvlede og lakerede. Der er også nye vindueskarme, hvidmalede døre samt gipslofter med indbyggede spots i entré, køkken, på badeværelset samt i stuen.

Ejerforeningen Birkeparken er veldrevet og har mange fællesfaciliteter såsom et nyere anlagt gårdmiljø. Til lejligheden hører et godt kælderrum. I kælderetagen er der vaskeri og plads til cykler og barnevogne. Ejendommen har gode parkeringsforhold. Beboere får et gratis årskort samt 24 timers billetter til gæster.

Yderligere oplysninger om foreningen og Hillerød fremgår af foreningens hjemmeside: https://birkeparken.probo.dk/

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.